Baby vågner tidligt

Vågner barnet tidligere end klokken 6 er det for tidligt og vanen bør brydes. Læs med her og få tips til, hvordan du kan få den lille til at sove bare lidt længere om morgenen.

Baby vågner tidligt

Det er naturligvis subjektivt, hvad der menes med “at stå tidligt op”. Nogle forældre vil f.eks. mene, at baby vågner tidligt, hvis den lille slår øjnene op klokken syv, mens andre uden problemer kan stå op og lave morgengrød halv seks.

 

Hvornår er det for tidligt?

Hvis baby vågner kl. 5 hver dag, vil de fleste forældre nok være enige om, at det er for tidligt. Men hvad med barnet selv?

For børnenes vedkommende er klokkeslettet ligegyldigt, så længe det samlede søvnbehov bliver mødt, og søvnrytmen passer ind i dagens program med daginstitution osv.

Det er altså ikke et problem i sig selv, at baby vågner tidligt, så længe han eller hun får det rette antal timer. Det er først, når denne opvågnen belaster dem. Det gælder, når barnet vågner – eller bliver vækket – og starter dagen, uden at være ordentlig udhvilet.

 

Bryd mønstret

Hvis dit barn allerede er urolig ved 4-5-tiden og ikke formår at finde tilbage til den gode, dybe søvn kan det skyldes, at man primært sover REM-søvn den sidste del af natten. Her er hjernen mere aktiv, hvilket kan gøre, at baby tror det er tid til at være vågen.

Det er et uheldigt mønster, som du både bør og kan ændre. Barnet kan nemlig få den vane at vågne meget tidligt og misse REM-søvnen, som især er vigtig for udviklingen af hjernen.

 

Babys samlede søvnbehov

Der findes ikke ét endegyldigt svar på, hvor mange timer dit barn bør sove, ligesom det er forskelligt fra barn til barn, hvordan timerne fordeles på nattesøvn og middagslure. Det vigtigste er, at barnet får cirka det antal timer, der anbefales. Herudover er det naturligvis et spørgsmål om, hvorvidt dit barn er sund og glad.

 

0-3 måneder: 14-17 timer

I den første tid udenfor mors mave vil barnet som regel have et uklart søvnmønster. Den lille skal have mælk en til flere gange i løbet af natten og kan have svært ved at finde ro, medmindre mor er helt tæt på. Et søvnmønster skabes hen af vejen, men som forældre kan du sjældent forvente forudsigelighed i denne periode.

 

4-11 måneder: 12-15 timer

Fra barnet er cirka et halvt år gammel, vil han eller hun typisk sove 3 timer i løbet af dagen (fordelt på en eller to lure) og 11 timer om natten. På dette alderstrin er det stadig helt normalt, at baby vågner og græder i korte perioder natten, men finder tilbage i drømmeland ved hjælp af trøst, sut eller en tår at drikke.

Når din baby på 9 måneder vågner tidligt, kan det være fordi han eller hun ændrer søvnmønster i forbindelse med fysiske udviklingstrin. Den kan være, at junior prøver at kravle eller rejse sig i tremmesengen.

Det kan være en ide at hjælpe barnet med at falde ind i en rutine med at sove lidt længere ved at justere på middagssøvnen, så flere at timerne ligger i nattesøvnen.

 

1-2 år: 11-14 timer

Som regel vil barnet have behov for at sove en lur i løbet af dagen, men det meste af søvnen vil ligge om natten. I forbindelse med at barnet starter institution, lærer at gå og måske begynder at sige ord, kan der forekomme uroligheder i løbet af natten. Dette er helt normalt og skyldes, at den lille hjerne arbejder på højtryk for at bearbejde dagens mange indtryk.

 

Kan baby være A-menneske?

Hvis baby vågner tidligt, men stadig er træt bør du holde fast i, at nu er det nat! Hvis det ikke er muligt at trække den længere end til f.eks. 5:30, så kan der være en idé i at arrangere en langsom morgen, hvor I læser en bog under dynen eller lægger et puslespil.

Det kan naturligvis være helt fint, hvis du går hjemme på barsel, for så kan I jo tage en tidlig formiddagslur sammen. Derimod kan det være uhensigtsmæssigt for et barn, der går i institution.

Hvis f.eks. en baby på 10 måneder vågner kl. 5, og kravler energisk rundt i 3-4 timer frem til aflevering, vil han eller hun sandsynligvis være udkørt længe før middagsluren i vuggestuen.

baby vågner tidligt

Sådan hjælper du baby til at sove længere

Der er desværre ikke én måde, der virker for alle børn. Som forælder må man derfor prøve sig frem for at finde ud af, hvad der virker for ens eget barn. Her får du i hvert tilfælde et par tips!

 

Investér i et par gode mørklægningsgardiner

Det lyder måske let, men ved at have det samme niveau af lys hele året rundt, kan du hjælpe barnet til bedre soverutiner.

Årstidernes skiften kan nemlig volde problemer, da hjernen forbinder lys med vågen, og mørke med sove. Variationen mellem længere og kortere nætter kan derfor  skabe problemer i sovevanerne. Dette kan afhjælpes med et par gode mørklægningsgardiner.

Læg barnet når det er søvnigt

Vent ikke med at lægge barnet i seng til det allerede er faldet i søvn, men derimod mens han eller hun er søvnig. På den måde lærer barnet hurtigt at forbinde sengen eller vuggen med at falde i søvn. Selvom det er en god ide at lægge barnet cirka samme tidspunkt hver dag, skal du først og fremmest aflæse juniors signalet.

Skab soveritualer fra starten

Børn trives med forudsigelighed i hverdagen. Med faste soveritualer lærer barnet rutinen i at falde i søvn. Det kan som bekendt gøres på flere forskellige måder med tandbørstning, pyjamas godnathistorie og en lille sang. Desuden bør I dæmpe belysning, tale lavere og undgå TV/tablet og musik i tiden op til putning.

 

Gå tidligere i seng alle sammen

Hvis baby står tidligt op hver dag, og det går ud over hele familiens søvn, kan det være en god idé, at I alle går tidligere i seng. Naturligvis er det dejligt for de voksne at slappe af med en film efter børnene er lagt i seng, men hvis natten er kort, går det ud over jeres samlede trivsel. En baby gennemgår hele tiden faser, så måske det blot skal handle om en afgrænset periode.

 

Skab hyggelige rutiner om morgenen

Det nytter selvfølgelig ikke noget, at skælde ud, når baby vågner kl. 5. I stedet må du prøve at få det bedste ud af det, indtil situationen ændrer sig.

Sættes der god tid af til hyggelige morgenrutiner, vil den lille kunne mærke at der er tid og overskud, og det vil være beroligende for ham eller hende at vågne op om morgenen. I kan f.eks. tage en bog med ind i dobbeltsengen eller hjælpes ad med morgenmaden.

Tak fordi du læste med

Vi hos Moonboon er glade for, at du har valgt at læse med her på siden. Inden vi “slipper dig”, kunne vi mægtig godt tænke os at fortælle lidt mere om, hvad Moonboon er.

Hos Moonboon laver og sælger vi slyngevugger og vuggemotorer i økologiske og bæredygtige materialer.

Så hvis du en dag får behov for en slyngevugge- og-/eller en vuggemotor, så håber vi selvfølgelig at se dig igen her på Moonboon.dk.

Trustpilot-bedømmelser
4.8