Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

www.moonbon.dk ejes og drives af Moonboon K/S, CVR-nr. 40003525, (herefter “moonboon.dk” og ”Moonboon”), Ny Østergade 9, 4. sal, 1101 København K, +45 50 50 51 30, hello@moonboon.dk.

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for køb af varer på moonboon.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

 

§1. Bestilling og betaling

Moonboon.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker webshoppen grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når webshoppen er åben og tilgængelig.

For at handle på moonboon.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som accepteres på hjemmesiden. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i “kurven”. Du kan frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af kurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Eventuel betaling af fragt pålægges i trin 2, hvor du skal oplyse dine personlige data. Når du er klar til at bestille, vælger du leveringsmetode, klikker på “Næste” og indtaster dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Når du trykker på ’Næste’, åbnes et betalingsvindue, hvor du vælger betalingsform og gennemfører betalingen. Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, at du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen “Godkend og betal”. Herefter er din ordre gennemført og registreret.

På moonboon.dk kan du betale med følgende betalingsmetoder:

  • Dankort/Visa Dankort
  • Visa
  • Visa debit
  • Mastercard
  • MobilePay

Vi tager ikke gebyr for betaling.

Beløbet for ordren hæves først på den konto, der er tilknyttet betalingsmidlet, når varen afsendes.

Der tages forbehold for udsolgte varer, trykfejl, billedefejl og pris-, farve-, model- og specifikationsændringer.

 

§2. Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Afgivelse af ordre via moonboon.dk er ikke en juridisk bindende aftale, hvorfor din ordre kan annulleres af Moonboon i tilfælde af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt eller lignende situationer. Den bindende ordrebekræftelse/faktura sendes til dig, når vi har afsendt din ordre.

Vær opmærksom på, at det automatisk genererede  svar (via e-mail), efter ordren er afgivet, ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået. Aftalen er først bindende, når du har modtaget en e-mail fra Moonboon med information om, at varen er afsendt.

 

§3. Levering

Hos moonboon.dk tilbyder vi levering, hvor du kan vælge levering til din privatadresse eller til din arbejdsplads, eller du kan vælge at afhente varen på et af de angivne opsamlingssteder i dit område. Prisen herfor oplyses ved bestilling og vil fremgå af det samlede beløb, før du godkender ordren.


Forventet leveringstid er 7 hverdage, men kan variere i perioder med stor bestillingsaktivitet. Bestilte produkter sendes som udgangspunkt samlet.

Moonboon bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem.

Bemærk, at Moonboon ikke videregiver dine personlige oplysninger til fragtmand. Ønsker du, at varen skal stilles på din adresse, skal du selv kontakte fragtfirmaet.

Hvis din pakke ikke afhentes inden udløb af fristen (10 dage), forbeholder Moonboon sig ret til at opkræve fragt for genlevering. Dette gør sig ligeledes gældende ved forkert oplyst adresse.

Det er også muligt at afhente ordren hos Moonboon (efter aftale). 

 

§4. 14 dages fortrydelsesret

Når du handler hos moonboon.dk, har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du modtager varen, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.  

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give Moonboon besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til hello@moonboon.dk. I din meddelelse skal du gøre Moonboon tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, og oplyse dit ordrenummer.

Du kan ikke fortryde din ordre ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give Moonboon tydelig meddelelse om dette.

Du kan få pengene retur for varer, som er købt på moonboon.dk, inden for 14 dage, hvis emballage og vare er ubrudt og mod forevisning af gyldig ordrebekræftelse. 

Hvis du har købt en “sampak” og gerne vil levere det ene produkt tilbage, skal du betale fuld pris for det produkt du beholder.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.

Såfremt du vil gøre brug af din fortrydelsesret, må du efter modtagelsen alene håndtere varen på en måde, så du kan fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. 

Varer undtaget af fortrydelsesretten
Varer som ved køb er markeret som ’bestillingsvare’ er undtaget fortrydelsesretten og kan derfor ikke returneres.

 

§5. Returnering

Du skal sende din ordre retur til Moonboon uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil Moonboon modtager den. Gem derfor postkvittering samt eventuelt track and trace nummer.

Du bærer selv risikoen for varen fra tidspunktet for varens afsendelse, til den er modtaget af Moonboon.

Du mister din fortrydelsesret, hvis:

  • Dine varer er blevet taget i brug og derfor ikke kan sælges igen som ny.

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb samt en beskrivelse af, hvorfor du ønsker at fortryder dit køb.

Bemærk, at Moonboon ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Tilbagebetaling

Når Moonboon modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet. Beløbet bliver overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du for eksempel betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Du hæfter for følgende værdiforringelser:

  • varen er taget i brug
  • varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • du har håndtereret varen på en anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Hvis du fortryder dit køb, skal varen sendes retur til:
Moonboon K/S
Ny Østergade 9, 4. sal
1101 København K

 

§6. Reklamation

Købelovens mangelsregler gælder varekøb. Når du handler hos moonboon.dk, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller få afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtigt brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Vær opmærksom på, at du selv har ansvaret for varen, fra du henter eller modtager pakken. Er pakken beskadiget ved modtagelse, bør du derfor nægte modtagelse og kontakte Moonboon så hurtigt som muligt.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt og inden for 2 måneder, efter fejlen blev opdaget. Du kan reklamere ved at kontakte os via mail på hello@moonboon.dk eller telefonisk på tlf.: +45 50 50 51 30. Afhængigt af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

Moonboon K/S
Att: Reklamation
Ny Østergade 9, 4. sal
1101 København K

Når du returnerer varen, bedes du samtidigt så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Vedlæg også en kopi af din ordrebekræftelse.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. Hvis reklamationen ikke er berettiget, skal du selv afholde udgifterne til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse. Husk, at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse. Du har selv ansvaret for varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering inklusiv oplysning om fragtomkostninger samt eventuelt. track and trace nummer.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

§7 Forbud mod køb med henblik på planlagt videresalg 

Moonboon.dk har en mængdebegrænsning pr. ordre for at modvirke, at køb via hjemmesiden sker med henblik på planlagt videresalg.  Det kan derfor ikke lade sig gøre, at bestille mere end ______ styk, med mindre andet er aftalt.  

Såfremt Moonboon vurderer, at en kundekøber med henblik på videresalg, forbeholder Moonboon sig ret til at annullere én eller flere af disse ordrer, uden at kunden i den forbindelse kan rette noget krav mod Moonboon.

 

§8. Persondata

Moonboon respekterer ethvert ønske om hemmeligholdelse af personoplysninger, som afgives på moonboon.dk. Desuden er vi opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af personoplysninger. Moonboon registrerer og behandler personoplysninger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor.

Ved at benytte moonboon.dk accepterer du, at Moonboon registrerer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med nedenstående.

Du kan benytte moonboon.dk uden at fortælle os, hvem du er, og uden at give personoplysninger om dig selv. Moonboon.dk benytter cookies (se mere i afsnittet nedenfor), men benyttelsen af Moonboon.dk medfører ikke i sig selv registrering af personoplysninger.

For at kunne handle på moonboon.dk skal du som minimum oplyse:

Navn

Adresse

E-mailadresse

Telefon/mobilnummer

Ovenstående data vil blive gemt med det formål at kunne levere de varer, du har købt, samt behandle henvendelser vedrørende dit køb i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger. Henvendelse i forbindelse hermed bedes rettet til Moonboon via e-mail til hello@moonboon.dk.

 

§9. Cookies

Ved at benytte moonboon.dk accepterer du, at hjemmesiden bruger cookies. En cookie er en datafil, som placeres på computer, smartphone eller tablet for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende dig som kunde. Du kan læse mere om vores brug af cookies her.

 

§10. Klagemuligheder – oversigt og links

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til den ansvarlige for webshoppen på hello@moonboon.dk eller tlf.: +45 20 20 30 50. 

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, mail: cfk@kfst.dk

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klager indgives via http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive Moonboons e-mail-adresse: hello@moonboon.dk